Abstract: Das vorliegende zivilgesellschaftliche Lagebild der Recherche- und Informationsstelle Antisemitismus Berlin (RIAS Berlin) dokumentiert antisemitische Vorfälle im Jahr 2025 und analysiert deren Erscheinungsformen und Entwicklungen. Ziel des Berichts ist es, auf Grundlage systematisch erhobener und verifizierter Meldungen ein möglichst umfassendes Bild antisemitischer Dynamiken in Berlin zu zeichnen und ihre Auswirkungen auf Betroffene sichtbar zu machen.
2197 antisemitische Vorfälle hat RIAS Berlin 2025 in Berlin dokumentiert. Die von RIAS Berlin dokumentierten Daten zeigen, dass antisemitische Vorfälle in Berlin seit dem 7. Oktober 2023 stark angestiegen sind; das hohe Vorfallaufkommen hielt auch im Jahr 2025 an. Obwohl bei einzelnen Vofalltypen, etwa bei Angriffen und gezielten Sachbeschädigungen, gegenüber 2024 weniger Vorfälle bekannt geworden sind, liegen die Gesamtzahlen weiterhin deutlich über dem Niveau der Jahre vor 2023.
Die Erfahrungen der Betroffenen bilden die Grundlage für diesen Bericht. Sie verweisen nicht nur auf einzelne Vorfälle, sondern auf ein gesellschaftliches Klima, in dem antisemitische Äußerungen und Handlungen möglich sind – und zu oft unwidersprochen bleiben. Antisemitische Vorfälle sind keine isolierten Ereignisse. Die Auseinandersetzung mit antisemitischen Erfahrungen, (er-)fordert Ressourcen: zeitliche, soziale, politische, emotionale, psychische, wirtschaftliche.
Auch im Falle einer juristischen Auseinandersetzung sind nicht nur finanzielle Mittel erforderlich. Ein solcher Prozess bedeutet mitunter, sich immer wieder mit dem antisemitischen Erlebnis auseinanderzusetzen, die Erfahrung nicht abschließen zu können. Ähnliches gilt für die oft langwierigen und zehrenden Auseinandersetzungen an Hochschulen oder am Arbeitsplatz um sichere Räume für Jüdinnen_Juden oder auch darum, dass Antisemitismus überhaupt erkannt oder anerkannt wird.
Auffällig ist die feindliche Deutung des Begriffs „Zionismus“. Im antisemitischen Diskurs wird er zu einer politischen Markierung, die Zionismus u.a. mit Faschismus und Nationalsozialismus gleichsetzt und zur Feindzuschreibung macht. Seit 2023 weist RIAS Berlin auf Vorfälle hin, in denen diese Zuschreibung auf bekannte antisemitische Stereotype zurückgreift. Das Feindbild „Zionismus“ geht über die Delegitimierung Israels hinaus, es wird auch in Stellung gebracht, um Jüdinnen_Juden und nicht-jüdische Personen als politische Gegner_innen zu markieren und aus Räumen oder von Dienstleistungen auszuschließen.
Außerdem geraten zivilgesellschaftliche Initiativen zur Dokumentation antisemitischer Vorfälle zunehmend unter Druck und werden mit Vorwürfen konfrontiert, die ihre Arbeit delegitimieren sollen. In einer solchen Situation wird eine sachliche und differenzierte Auseinandersetzung erheblich erschwert – auch wenn sie gegenwärtig dringender denn je erforderlich ist.
Abstract: Public concern about antisemitism has increased globally in the twenty-first century, sparking renewed interest from social scientists. However, the crucial question of why trajectories of antisemitic hostility differ between countries remains unanswered due to a lack of studies designed to track temporal and cross-national variation. Addressing this gap, I evaluate the explanatory power of two main lines of argument that divide the literature: generalist and particularist. While generalists see antisemitism as a manifestation of general outgroup hostility common to various forms of prejudice, particularists stress the contextual specificity of antisemitism and posit that its twenty-first-century expressions are distinctively linked to anti-Zionist sentiment (enmity toward Israel and its supporters). I derive observable implications from these positions and conduct a comparative, longitudinal case study of antisemitic hostility in Germany, Sweden, and Russia (1990–2020), using a mixed-methods approach to integrate incident counts, victimization surveys, media analysis, and expert interviews. Findings match predictions from the particularist position, with flare-ups in the Israel–Palestine conflict generating or catalyzing antisemitic hostility depending on the strength of local anti-Zionist sentiment, thus demonstrating the centrality of the “Israel factor” in contemporary antisemitism.
Abstract: Dal 1991 la Fondazione CDEC produce un rapporto annuale sull’antisemitismo in Italia. L’ultimo, che analizza i dati raccolti nel corso del 2025, evidenzia un quadro particolarmente allarmante: le manifestazioni di odio antiebraico in Italia continuano a crescere. Anche in termini qualitativi la situazione è nettamente peggiorata, poiché gli atti più gravi hanno conosciuto un aumento maggiore.
Nel corso dell’anno si sono registrati 963 episodi di antisemitismo, a fronte di 1492 segnalazioni ricevute. Questo dato rappresenta una crescita di circa il 10% rispetto allo scorso anno, del 100% rispetto al 2023 e di ben il 400% rispetto al 2022. Si tratta, dunque, di un trend in continua crescita.
Nel corso del 2025 la matrice principale delle manifestazioni di odio è stata legata a Israele. Antichi pregiudizi — come l’accusa del sangue, il mito dell’elezione e l’odio verso il genere umano — sono stati trasferiti sul sionismo e sullo Stato di Israele.
Sebbene le diffamazioni rappresentino la maggior parte degli episodi, seguite dalle minacce, gli incrementi maggiori rispetto allo scorso anno hanno riguardato le discriminazioni (+100%) e le aggressioni fisiche (+225%). In altri termini, gli atti più gravi sono cresciuti maggiormente.
Le manifestazioni di palese antisemitismo online rappresentano oltre il 66% dei casi. Particolarmente diffuso è l’uso di emoji o numeri apparentemente innocui (come il gufo, il polpo, 109, 14/88, le triple parentesi (((cognome))), il triangolo rosso) per veicolare messaggi d’odio nelle subculture digitali.
I mesi estivi, e in particolare giugno e luglio, hanno mostrato picchi particolarmente elevati. Anche le Olimpiadi di Milano-Cortina, all’inizio del 2026, hanno evidenziato vari episodi di antisemitismo. In termini geografici, gli episodi di antisemitismo fisico da noi osservati si sono concentrati in Lombardia e Lazio, seguiti da Toscana, Emilia-Romagna, Piemonte e Veneto.
Forse il dato più inquietante è che il 14% degli italiani concorda con l’ipotesi di espellere gli ebrei dall’Italia. Manifestare la propria identità (ad esempio parlare in ebraico o indossare la kippah) comporta oggi rischi particolarmente elevati di aggressione e marginalizzazione.
Il Rapporto si basa sulla definizione operativa di antisemitismo dell’International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), largamente in uso internazionalmente e analizzata nel contributo scientifico del prof. Sergio Della Pergola.
Abstract: I 2024 har AKVAH registreret det højeste antal antisemitiske hændelser nogensinde med i alt 207 antisemitiske hændelser. 1 Det er en stigning på 71 % fra 2023, hvor AKVAH registrerede 121 antisemitiske hændelser.
Terrorangrebet i Israel d. 7. oktober 2023, den efterfølgende krig i Gaza og den bredere konflikt i Mellemøsten dannede bagtæppe for størstedelen af de antisemitiske hændelser i 2024. I 125 (60 %) af de 207 antisemitiske hændelser var indholdet eller konteksten for hændelserne relateret til Israel, krigen i Gaza eller andre udviklinger og begivenheder i Mellemøsten.
Brandattentatet mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024 var en ekstrem og personfarlig antisemitisme af en karakter, som AKVAH ikke har registreret siden terrorangrebet mod synagogen i 2015, hvor den frivillige vagt Dan Uzan
blev dræbt. AKVAH registrerede i 2024 hele 9 tilfælde af vold, overfald og anden fysisk chikane mod jøder, heriblandt et knivoverfald mod en jødisk dreng i Slagelse.
I 5 hændelser i 2024 modtog jødiske borgere konkrete og eksplicitte dødstrusler. I yderligere 20 hændelser blev der opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.
Over halvdelen (63 %) af de antisemitiske hændelser i 2024 var rettet mod personer eller institutioner, der tydeligt kunne identificeres som jøder eller jødiske.
Denne tendens var hyppig både offline (49 % af alle hændelserne offline) og i særdeleshed online (90 % af alle hændelserne online).3 AKVAH vurderer på den baggrund, at personer eller institutioner, der er synligt jødiske i det offentlige eller online rum, er i betydeligt forhøjet risiko for at blive udsat for antisemitiske hændelser.
I 2024 var der en udbredt tendens til, at jødiske borgere, institutioner eller organisationer i Danmark blev holdt kollektivt ansvarlige for Israels handlinger (71 hændelser). Denne tendens forekom både offline (56 % af de 71 tilfælde) og online (44 % af de 71 tilfælde).
Antisemitiske hændelser, der involverede børn og unge, var en udtalt og alvorlig problematik i 2024 (26 hændelser). Ligesom i 2023 var størstedelen af de antisemitiske tilfælde af overfald, trusler, chikane og mobning mod jødiske børn og unge i 2024 relateret til begivenheder i Israel, Gaza eller bredere udviklinger i konflikten i Mellemøsten (17 hændelser).
Referencer til Holocaust, 2. verdenskrig eller Hitler, eller eksplicit nazistisk symbolik, retorik og gestik indgik i 97 (47 %) af de antisemitiske hændelser for 2024. Dette forekom både med eksplicit afsæt i den ekstreme højrefløj, men
optrådte også hyppigt med relation til Israel, krigen i Gaza og begivenheder i Mellemøsten. Det vidner om en udbredt tendens til, at både nazismen som ideologi og Holocaust som historisk begivenhed benyttes som midler til
antisemitisk chikane med afsæt i forskellige ideologier, politiske overbevisninger og samfundsmæssige agendaer.
Antisemitiske hændelser offline udgjorde en større andel (66 %) af de registrerede hændelser i 2024 end i 2023 (47 %). Antallet af onlinebaserede antisemitiske hændelser var højere i 2024 (71) end i 2023 (64).
Antisemitiske konspirationsteorier optrådte i 28 % af de antisemitiske hændelser online.
Abstract: CST recorded 3,700 antisemitic incidents in the UK in 2025, the second-highest total ever reported to CST in a single calendar year. This is an increase of 4% from the 3,556 anti-Jewish hate incidents recorded by CST in 2024, and 14% lower than the highest ever annual total of 4,298 antisemitic incidents reported in 2023. CST recorded 1,662 antisemitic incidents in 2022, and 2,261 in 2021.
The increase from the total recorded in 2024 reflects that antisemitic incident levels remain at a significantly higher rate than was the case prior to Hamas’ terror attack on Israel on 7 October 2023. There was an immediate and significant spike in recorded cases of anti-Jewish hate in the UK in the aftermath of that attack. The subsequent war, and its grip of public and media attention even during periods of ceasefire, has continued to impact the amount and nature of anti-Jewish hate reported in the 27 months since that date.
Abstract: In general, the Jewish population in Hungary has a high level of education and is in a good position socially and financially, according to the available literature and our interviewees. Those who identify as Jews are mostly non-religious and consider themselves predominantly European citizens or equally Jewish and Hungarian. According to research, the level of antisemitism in Hungary increased significantly around 2010, presumably due to the rise in popularity of the far-right Jobbik party. Since 2015, the available data show that the level of antisemitism has not changed significantly. At the same time, most interviewees reported a general increase in antisemitism in the country, citing the internet as the primary cause, as well as the family background, deficiencies of the education system, the polarisation of society, and the government‘s Soros campaign. In Hungary, antisemitism is most often manifested in the form of conspiracy theories, but other forms are also present (e.g. emotional antisemitism, new antisemitism). According to the available data, the most common form of antisemitism is hate speech. The number of hate crimes is negligible. At the political level, antisemitism emerged from the second half of the 2000s in connection with Jobbik and has been one of the tools of far-right parties (currently Mi Hazánk – Our Homeland) ever since, albeit in a less direct form than before, disguised by coded speech and appearing mainly as conspiracy theories. Although the Fidesz government announced zero tolerance towards antisemitism in 2013, it has focused its communication on several issues related to antisemitism in recent years. These include the campaign against George Soros, the glorification of antisemitic politicians (e.g. Miklós Horthy) and artists (e.g. Albert Wass) between the two world wars, the distortion of the memory of the Holocaust, and the fight against the global external enemy. Antisemitism is also present in the sports fan milieu, primarily in the football fan scene and especially in the ultra scene. According to a 2017 survey, half of Hungarian Jews have experienced antisemitism in their lifetime, and all of our Jewish interviewees mentioned such experiences. Many of them highlighted the government‘s antisemitism-related doubletalk’s negative effects on their sense of security. While antisemitism is undoubtedly present in Hungary, research and interviewees also suggest that society is much more prejudiced towards other minorities, especially the Roma, the LGBTQ+, and migrants. According to first-line practitioners, the extent to which antisemitism is present among students depends on the school. When it appears among students, it is primarily present in verbal forms, and often, there are no real antisemitic sentiments in the background. Several interviewees identified education as one of the most important tools to reduce antisemitism.
Abstract: “DE KANARIE IN DE KOLENMIJN”
‘Dreiging’ is een moeilijk meetbaar fenomeen. Soms is het evident en expliciet; soms is een dreiging verborgen en sluimerend. Soms is er een duidelijke afzender en is het gericht tegen een duidelijk doelwit, in andere gevallen is het veel minder duidelijk.
Het huidige dreigingsbeeld wordt steeds minder duidelijk : er komen afzenders bij en er komen doelwitten bij. Hierdoor zou men kunnen concluderen dat de specifieke dreiging gericht tegen de Joodse gemeenschap, in vergelijking met voorgaande jaren, afneemt.
De Stichting Bij Leven En Welzijn (BLEW) heeft een dreigingsindex samengesteld, waarmee verschillende factoren zo objectief mogelijk kunnen worden gewogen. Deze index meet op een consistente wijze de dreiging door de jaren heen. Hierdoor ontstaat een objectief beeld van de ontwikkeling van het dreigingsniveau.
In tegenstelling tot wat men zou verwachten geeft de index aan dat het dreigingsniveau de laatste paar jaar toeneemt. Naast deze objectieve weging heeft BLEW een breed opgezet onderzoek naar het veiligheidsgevoel binnen de Joodse gemeenschap uitgevoerd. Ook uit deze kwalitatieve enquête komt het beeld naar voren dat joden zich steeds minder veilig voelen. Het veiligheidsgevoel neemt kortom af. Dit is overigens weer in overeenstemming met de metingen over het toenemende aantal antisemitische incidenten in Nederland en de landen om ons heen.
Ondanks dat men, op basis van de relatieve “rust” in Europa wat betreft aanslagen tegen joodse doelwitten in Europa, zou vermoeden dat de dreiging afneemt, is de conclusie van dit rapport overduidelijk en zorgwekkend :
Alle signalen wijzen op een verslechterde situatie. De toename van de dreigingsindex en de (globale en nationale) toename van het antisemitisme bevestigen het gevoel dat binnen de Joodse gemeenschap leeft dat het minder veilig wordt.
Helaas fungeren Joden al eeuwen als de ‘kanarie in de kolenmijn’. Zo ook in het huidig tijdgewricht, waar de bedreiging van joden en andere minderheden een prelude zal zijn van een probleem dat de gehele Nederlandse samenleving treft. Tenzij we nu gezamenlijk opstaan en alle kennis, kunde en ervaring samenbrengen om te zorgen dat de Dreigingsindex niet alleen een dalende lijn zal vertonen, maar vooral niet meer nodig zal zijn.
Het dreigingsrapport 2019 laat helaas zien dat dit doel nog ver weg is.