Search results

Your search found 481 items
Previous | Next
Sort: Relevance | Topics | Title | Author | Publication Year View all 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Home  / Search Results
Author(s): Heldlmeier, Till
Date: 2025
Date: 2026
Abstract: Das vorliegende zivilgesellschaftliche Lagebild der Recherche- und Informationsstelle Antisemitismus Berlin (RIAS Berlin) dokumentiert antisemitische Vorfälle im Jahr 2025 und analysiert deren Erscheinungsformen und Entwicklungen. Ziel des Berichts ist es, auf Grundlage systematisch erhobener und verifizierter Meldungen ein möglichst umfassendes Bild antisemitischer Dynamiken in Berlin zu zeichnen und ihre Auswirkungen auf Betroffene sichtbar zu machen.

2197 antisemitische Vorfälle hat RIAS Berlin 2025 in Berlin dokumentiert. Die von RIAS Berlin dokumentierten Daten zeigen, dass antisemitische Vorfälle in Berlin seit dem 7. Oktober 2023 stark angestiegen sind; das hohe Vorfallaufkommen hielt auch im Jahr 2025 an. Obwohl bei einzelnen Vofalltypen, etwa bei Angriffen und gezielten Sachbeschädigungen, gegenüber 2024 weniger Vorfälle bekannt geworden sind, liegen die Gesamtzahlen weiterhin deutlich über dem Niveau der Jahre vor 2023.

Die Erfahrungen der Betroffenen bilden die Grundlage für diesen Bericht. Sie verweisen nicht nur auf einzelne Vorfälle, sondern auf ein gesellschaftliches Klima, in dem antisemitische Äußerungen und Handlungen möglich sind – und zu oft unwidersprochen bleiben. Antisemitische Vorfälle sind keine isolierten Ereignisse. Die Auseinandersetzung mit antisemitischen Erfahrungen, (er-)fordert Ressourcen: zeitliche, soziale, politische, emotionale, psychische, wirtschaftliche.

Auch im Falle einer juristischen Auseinandersetzung sind nicht nur finanzielle Mittel erforderlich. Ein solcher Prozess bedeutet mitunter, sich immer wieder mit dem antisemitischen Erlebnis auseinanderzusetzen, die Erfahrung nicht abschließen zu können. Ähnliches gilt für die oft langwierigen und zehrenden Auseinandersetzungen an Hochschulen oder am Arbeitsplatz um sichere Räume für Jüdinnen_Juden oder auch darum, dass Antisemitismus überhaupt erkannt oder anerkannt wird.

Auffällig ist die feindliche Deutung des Begriffs „Zionismus“. Im antisemitischen Diskurs wird er zu einer politischen Markierung, die Zionismus u.a. mit Faschismus und Nationalsozialismus gleichsetzt und zur Feindzuschreibung macht. Seit 2023 weist RIAS Berlin auf Vorfälle hin, in denen diese Zuschreibung auf bekannte antisemitische Stereotype zurückgreift. Das Feindbild „Zionismus“ geht über die Delegitimierung Israels hinaus, es wird auch in Stellung gebracht, um Jüdinnen_Juden und nicht-jüdische Personen als politische Gegner_innen zu markieren und aus Räumen oder von Dienstleistungen auszuschließen.

Außerdem geraten zivilgesellschaftliche Initiativen zur Dokumentation antisemitischer Vorfälle zunehmend unter Druck und werden mit Vorwürfen konfrontiert, die ihre Arbeit delegitimieren sollen. In einer solchen Situation wird eine sachliche und differenzierte Auseinandersetzung erheblich erschwert – auch wenn sie gegenwärtig dringender denn je erforderlich ist.
Date: 2026
Date: 2026
Abstract: Dal 1991 la Fondazione CDEC produce un rapporto annuale sull’antisemitismo in Italia. L’ultimo, che analizza i dati raccolti nel corso del 2025, evidenzia un quadro particolarmente allarmante: le manifestazioni di odio antiebraico in Italia continuano a crescere. Anche in termini qualitativi la situazione è nettamente peggiorata, poiché gli atti più gravi hanno conosciuto un aumento maggiore.

Nel corso dell’anno si sono registrati 963 episodi di antisemitismo, a fronte di 1492 segnalazioni ricevute. Questo dato rappresenta una crescita di circa il 10% rispetto allo scorso anno, del 100% rispetto al 2023 e di ben il 400% rispetto al 2022. Si tratta, dunque, di un trend in continua crescita.

Nel corso del 2025 la matrice principale delle manifestazioni di odio è stata legata a Israele. Antichi pregiudizi — come l’accusa del sangue, il mito dell’elezione e l’odio verso il genere umano — sono stati trasferiti sul sionismo e sullo Stato di Israele.

Sebbene le diffamazioni rappresentino la maggior parte degli episodi, seguite dalle minacce, gli incrementi maggiori rispetto allo scorso anno hanno riguardato le discriminazioni (+100%) e le aggressioni fisiche (+225%). In altri termini, gli atti più gravi sono cresciuti maggiormente.

Le manifestazioni di palese antisemitismo online rappresentano oltre il 66% dei casi. Particolarmente diffuso è l’uso di emoji o numeri apparentemente innocui (come il gufo, il polpo, 109, 14/88, le triple parentesi (((cognome))), il triangolo rosso) per veicolare messaggi d’odio nelle subculture digitali.

I mesi estivi, e in particolare giugno e luglio, hanno mostrato picchi particolarmente elevati. Anche le Olimpiadi di Milano-Cortina, all’inizio del 2026, hanno evidenziato vari episodi di antisemitismo. In termini geografici, gli episodi di antisemitismo fisico da noi osservati si sono concentrati in Lombardia e Lazio, seguiti da Toscana, Emilia-Romagna, Piemonte e Veneto.

Forse il dato più inquietante è che il 14% degli italiani concorda con l’ipotesi di espellere gli ebrei dall’Italia. Manifestare la propria identità (ad esempio parlare in ebraico o indossare la kippah) comporta oggi rischi particolarmente elevati di aggressione e marginalizzazione.

Il Rapporto si basa sulla definizione operativa di antisemitismo dell’International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), largamente in uso internazionalmente e analizzata nel contributo scientifico del prof. Sergio Della Pergola.
Date: 2025
Abstract: L’Osservatorio antisemitismo della Fondazione Centro di Documentazione Ebraica Contemporanea – CDEC produce ogni anno una Relazione su atti e discorsi di odio antisemita in Italia. Grazie a collaborazioni con enti di ricerca e istituzioni nazionali e internazionali il nostro centro di analisi ha messo a punto anche per il 2024 un documento articolato che offriamo a studiosi, istituzioni e mondo della comunicazione.

Il documento è introdotto da un quadro sociologico del contesto italiano con dati statistici sulla percezione di sicurezza e benessere della popolazione; una cornice necessaria a contestualizzare l’antisemitismo, che tiene conto anche delle conseguenze del conflitto in Medio Oriente.

I dati raccolti rilevano un forte aumento degli atti rispetto al 2023, anno che aveva già registrato un’impennata preoccupante di eventi. A seguito di 1.384 segnalazioni, sono 877 gli episodi di antisemitismo selezionati come tali dall’Osservatorio nel corso del 2024. Di questi, 600 riguardano l’antisemitismo in rete e 277 si compongono di atti accaduti materialmente.

Oltre al tradizionale cospirazionismo, principale matrice ideologica che alimenta l’odio contro gli ebrei, registriamo nel 2024 una crescita molto forte in termini assoluti e in percentuale di episodi legati alla guerra.

La Relazione presenta un’analisi approfondita dell’antisemitismo, arricchita da un’ampia antologia commentata di post tratti dal social web e una panoramica delle buone pratiche di contrasto all’odio antisemita intraprese nel corso del 2024. Lo studio si conclude con alcuni suggerimenti bibliografici.

L’Osservatorio viene a conoscenza degli episodi di antisemitismo attraverso i principali mezzi di comunicazione e le segnalazioni all’Antenna antisemitismo, uno strumento di facile accesso sulla piattaforma Web. Segnalazioni sono possibili anche utilizzando il numero WhatsApp 349 4048201 attivo da un anno.
Date: 2025
Abstract: I 2024 har AKVAH registreret det højeste antal antisemitiske hændelser nogensinde med i alt 207 antisemitiske hændelser. 1 Det er en stigning på 71 % fra 2023, hvor AKVAH registrerede 121 antisemitiske hændelser.

Terrorangrebet i Israel d. 7. oktober 2023, den efterfølgende krig i Gaza og den bredere konflikt i Mellemøsten dannede bagtæppe for størstedelen af de antisemitiske hændelser i 2024. I 125 (60 %) af de 207 antisemitiske hændelser var indholdet eller konteksten for hændelserne relateret til Israel, krigen i Gaza eller andre udviklinger og begivenheder i Mellemøsten.

Brandattentatet mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024 var en ekstrem og personfarlig antisemitisme af en karakter, som AKVAH ikke har registreret siden terrorangrebet mod synagogen i 2015, hvor den frivillige vagt Dan Uzan
blev dræbt. AKVAH registrerede i 2024 hele 9 tilfælde af vold, overfald og anden fysisk chikane mod jøder, heriblandt et knivoverfald mod en jødisk dreng i Slagelse.

I 5 hændelser i 2024 modtog jødiske borgere konkrete og eksplicitte dødstrusler. I yderligere 20 hændelser blev der opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.

Over halvdelen (63 %) af de antisemitiske hændelser i 2024 var rettet mod personer eller institutioner, der tydeligt kunne identificeres som jøder eller jødiske.

Denne tendens var hyppig både offline (49 % af alle hændelserne offline) og i særdeleshed online (90 % af alle hændelserne online).3 AKVAH vurderer på den baggrund, at personer eller institutioner, der er synligt jødiske i det offentlige eller online rum, er i betydeligt forhøjet risiko for at blive udsat for antisemitiske hændelser.

I 2024 var der en udbredt tendens til, at jødiske borgere, institutioner eller organisationer i Danmark blev holdt kollektivt ansvarlige for Israels handlinger (71 hændelser). Denne tendens forekom både offline (56 % af de 71 tilfælde) og online (44 % af de 71 tilfælde).

Antisemitiske hændelser, der involverede børn og unge, var en udtalt og alvorlig problematik i 2024 (26 hændelser). Ligesom i 2023 var størstedelen af de antisemitiske tilfælde af overfald, trusler, chikane og mobning mod jødiske børn og unge i 2024 relateret til begivenheder i Israel, Gaza eller bredere udviklinger i konflikten i Mellemøsten (17 hændelser).

Referencer til Holocaust, 2. verdenskrig eller Hitler, eller eksplicit nazistisk symbolik, retorik og gestik indgik i 97 (47 %) af de antisemitiske hændelser for 2024. Dette forekom både med eksplicit afsæt i den ekstreme højrefløj, men
optrådte også hyppigt med relation til Israel, krigen i Gaza og begivenheder i Mellemøsten. Det vidner om en udbredt tendens til, at både nazismen som ideologi og Holocaust som historisk begivenhed benyttes som midler til
antisemitisk chikane med afsæt i forskellige ideologier, politiske overbevisninger og samfundsmæssige agendaer.
Antisemitiske hændelser offline udgjorde en større andel (66 %) af de registrerede hændelser i 2024 end i 2023 (47 %). Antallet af onlinebaserede antisemitiske hændelser var højere i 2024 (71) end i 2023 (64).

Antisemitiske konspirationsteorier optrådte i 28 % af de antisemitiske hændelser online.
Date: 2023
Abstract: In general, the Jewish population in Hungary has a high level of education and is in a good position socially and financially, according to the available literature and our interviewees. Those who identify as Jews are mostly non-religious and consider themselves predominantly European citizens or equally Jewish and Hungarian. According to research, the level of antisemitism in Hungary increased significantly around 2010, presumably due to the rise in popularity of the far-right Jobbik party. Since 2015, the available data show that the level of antisemitism has not changed significantly. At the same time, most interviewees reported a general increase in antisemitism in the country, citing the internet as the primary cause, as well as the family background, deficiencies of the education system, the polarisation of society, and the government‘s Soros campaign. In Hungary, antisemitism is most often manifested in the form of conspiracy theories, but other forms are also present (e.g. emotional antisemitism, new antisemitism). According to the available data, the most common form of antisemitism is hate speech. The number of hate crimes is negligible. At the political level, antisemitism emerged from the second half of the 2000s in connection with Jobbik and has been one of the tools of far-right parties (currently Mi Hazánk – Our Homeland) ever since, albeit in a less direct form than before, disguised by coded speech and appearing mainly as conspiracy theories. Although the Fidesz government announced zero tolerance towards antisemitism in 2013, it has focused its communication on several issues related to antisemitism in recent years. These include the campaign against George Soros, the glorification of antisemitic politicians (e.g. Miklós Horthy) and artists (e.g. Albert Wass) between the two world wars, the distortion of the memory of the Holocaust, and the fight against the global external enemy. Antisemitism is also present in the sports fan milieu, primarily in the football fan scene and especially in the ultra scene. According to a 2017 survey, half of Hungarian Jews have experienced antisemitism in their lifetime, and all of our Jewish interviewees mentioned such experiences. Many of them highlighted the government‘s antisemitism-related doubletalk’s negative effects on their sense of security. While antisemitism is undoubtedly present in Hungary, research and interviewees also suggest that society is much more prejudiced towards other minorities, especially the Roma, the LGBTQ+, and migrants. According to first-line practitioners, the extent to which antisemitism is present among students depends on the school. When it appears among students, it is primarily present in verbal forms, and often, there are no real antisemitic sentiments in the background. Several interviewees identified education as one of the most important tools to reduce antisemitism.
Date: 2019
Abstract: “DE KANARIE IN DE KOLENMIJN”

‘Dreiging’ is een moeilijk meetbaar fenomeen. Soms is het evident en expliciet; soms is een dreiging verborgen en sluimerend. Soms is er een duidelijke afzender en is het gericht tegen een duidelijk doelwit, in andere gevallen is het veel minder duidelijk.

Het huidige dreigingsbeeld wordt steeds minder duidelijk : er komen afzenders bij en er komen doelwitten bij. Hierdoor zou men kunnen concluderen dat de specifieke dreiging gericht tegen de Joodse gemeenschap, in vergelijking met voorgaande jaren, afneemt.

De Stichting Bij Leven En Welzijn (BLEW) heeft een dreigingsindex samengesteld, waarmee verschillende factoren zo objectief mogelijk kunnen worden gewogen. Deze index meet op een consistente wijze de dreiging door de jaren heen. Hierdoor ontstaat een objectief beeld van de ontwikkeling van het dreigingsniveau.

In tegenstelling tot wat men zou verwachten geeft de index aan dat het dreigingsniveau de laatste paar jaar toeneemt. Naast deze objectieve weging heeft BLEW een breed opgezet onderzoek naar het veiligheidsgevoel binnen de Joodse gemeenschap uitgevoerd. Ook uit deze kwalitatieve enquête komt het beeld naar voren dat joden zich steeds minder veilig voelen. Het veiligheidsgevoel neemt kortom af. Dit is overigens weer in overeenstemming met de metingen over het toenemende aantal antisemitische incidenten in Nederland en de landen om ons heen.

Ondanks dat men, op basis van de relatieve “rust” in Europa wat betreft aanslagen tegen joodse doelwitten in Europa, zou vermoeden dat de dreiging afneemt, is de conclusie van dit rapport overduidelijk en zorgwekkend :
Alle signalen wijzen op een verslechterde situatie. De toename van de dreigingsindex en de (globale en nationale) toename van het antisemitisme bevestigen het gevoel dat binnen de Joodse gemeenschap leeft dat het minder veilig wordt.

Helaas fungeren Joden al eeuwen als de ‘kanarie in de kolenmijn’. Zo ook in het huidig tijdgewricht, waar de bedreiging van joden en andere minderheden een prelude zal zijn van een probleem dat de gehele Nederlandse samenleving treft. Tenzij we nu gezamenlijk opstaan en alle kennis, kunde en ervaring samenbrengen om te zorgen dat de Dreigingsindex niet alleen een dalende lijn zal vertonen, maar vooral niet meer nodig zal zijn.

Het dreigingsrapport 2019 laat helaas zien dat dit doel nog ver weg is.
Date: 2018
Abstract: Sterke afname veiligheidsgevoel bij beperkte toename dreigingsniveau.

Het dreigingsniveau voor de Joodse Gemeenschap is al enkele jaren verontrustend hoog. Een belangrijke oorzaak is de niet aflatende dreiging van jihadistisch terrorisme voor de westerse samenleving als geheel en de joodse gemeenschap in het bijzonder. In 2017 is het dreigingsniveau zoals gemeten door de Stichting Bij Leven en Welzijn (BLEW) gestegen. Opmerkelijk is dat de oorzaken voor dit dreigingsniveau, die gemeten worden in de Dreigingsindex van Bij Leven en Welzijn van jaar tot jaar variëren.

In het voorliggende rapport, inmiddels de vijfde die BLEW publiceert, tonen aan dat een mondiale toename van het antisemitisme, de uiterst gewelddadige oproepen tegen joden op sociale media en de niet aflatende stroom aan verdachte handelingen rondom Joodse objecten een grimmige sfeer en daarmee een sterke afname van het veiligheidsgevoel tot gevolg hebben.

De toename van het aantal antisemitische incidenten neemt wereldwijd, maar vooral ook in West-Europa toe. Dit heeft ook als het mensen niet direct treft een grote impact op de Joodse gemeenschap. Door de toename van gevallen van vandalisme, bedreiging, intimidatie en belediging zijn mensen zich bewust van hun eigen kwetsbaarheid. Dit wordt versterkt door een zeer verontrustende beweging waarbij antizionisme en anti-Israël-geluiden inmiddels als een haast geaccepteerde vorm van antisemitisme gemeengoed zijn geworden; het gevolg is dat de kwetsbare Joodse gemeenschap zich nog kwetsbaarder voelt. Dat veroorzaakt een afnemend gevoel van veiligheid binnen de Joodse gemeenschap.
Gezien het belang van het veiligheidsgevoel in kwesties rondom
beveiliging zal dit gevoel - hoewel moeilijk meetbaar en dikwijls
subjectief – vanaf deze editie van ons Dreigingsrapport monitoren en duiden.
Date: 2017