Abstract: I 2024 har AKVAH registreret det højeste antal antisemitiske hændelser nogensinde med i alt 207 antisemitiske hændelser. 1 Det er en stigning på 71 % fra 2023, hvor AKVAH registrerede 121 antisemitiske hændelser.
Terrorangrebet i Israel d. 7. oktober 2023, den efterfølgende krig i Gaza og den bredere konflikt i Mellemøsten dannede bagtæppe for størstedelen af de antisemitiske hændelser i 2024. I 125 (60 %) af de 207 antisemitiske hændelser var indholdet eller konteksten for hændelserne relateret til Israel, krigen i Gaza eller andre udviklinger og begivenheder i Mellemøsten.
Brandattentatet mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024 var en ekstrem og personfarlig antisemitisme af en karakter, som AKVAH ikke har registreret siden terrorangrebet mod synagogen i 2015, hvor den frivillige vagt Dan Uzan
blev dræbt. AKVAH registrerede i 2024 hele 9 tilfælde af vold, overfald og anden fysisk chikane mod jøder, heriblandt et knivoverfald mod en jødisk dreng i Slagelse.
I 5 hændelser i 2024 modtog jødiske borgere konkrete og eksplicitte dødstrusler. I yderligere 20 hændelser blev der opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.
Over halvdelen (63 %) af de antisemitiske hændelser i 2024 var rettet mod personer eller institutioner, der tydeligt kunne identificeres som jøder eller jødiske.
Denne tendens var hyppig både offline (49 % af alle hændelserne offline) og i særdeleshed online (90 % af alle hændelserne online).3 AKVAH vurderer på den baggrund, at personer eller institutioner, der er synligt jødiske i det offentlige eller online rum, er i betydeligt forhøjet risiko for at blive udsat for antisemitiske hændelser.
I 2024 var der en udbredt tendens til, at jødiske borgere, institutioner eller organisationer i Danmark blev holdt kollektivt ansvarlige for Israels handlinger (71 hændelser). Denne tendens forekom både offline (56 % af de 71 tilfælde) og online (44 % af de 71 tilfælde).
Antisemitiske hændelser, der involverede børn og unge, var en udtalt og alvorlig problematik i 2024 (26 hændelser). Ligesom i 2023 var størstedelen af de antisemitiske tilfælde af overfald, trusler, chikane og mobning mod jødiske børn og unge i 2024 relateret til begivenheder i Israel, Gaza eller bredere udviklinger i konflikten i Mellemøsten (17 hændelser).
Referencer til Holocaust, 2. verdenskrig eller Hitler, eller eksplicit nazistisk symbolik, retorik og gestik indgik i 97 (47 %) af de antisemitiske hændelser for 2024. Dette forekom både med eksplicit afsæt i den ekstreme højrefløj, men
optrådte også hyppigt med relation til Israel, krigen i Gaza og begivenheder i Mellemøsten. Det vidner om en udbredt tendens til, at både nazismen som ideologi og Holocaust som historisk begivenhed benyttes som midler til
antisemitisk chikane med afsæt i forskellige ideologier, politiske overbevisninger og samfundsmæssige agendaer.
Antisemitiske hændelser offline udgjorde en større andel (66 %) af de registrerede hændelser i 2024 end i 2023 (47 %). Antallet af onlinebaserede antisemitiske hændelser var højere i 2024 (71) end i 2023 (64).
Antisemitiske konspirationsteorier optrådte i 28 % af de antisemitiske hændelser online.
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2020. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds ikkerhedsorganisation. AKVAH har i 2020 registreret 23 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: 1) verbalt overfald, 2) Hærværk og anden chikane, 3) antisemitiske ytringer. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af verbalt overfald, syv tilfælde af hærværk og anden chikane, samt 15 tilfælde af antisemitiske ytringer. Ud af de i alt 23 medtagne hændelser er der to der kan betegnes som blot værende potentielt antisemitisk, da de ikke kan endeligt verificeres. Generelt set er der sket et støt fald i antallet af hændelser ift tidligere år. Dette
kan både være grundet oplysningsarbejde, intens fokus på coronapandemien blandt den bredere befolkning hvilket også har medført begrænset social omgang, samt et ‘roligt’ år ift. Mellemøstkonflikten. Der ses dog ‘spidsperioder’ hvad angår antisemitiske hændelser i 2020. Disse binder sig i høj grad til jødiske helligdage, hvor højreradikale grupper, der som i tidligere år, igangsætter såkaldte ‘aktioner’mod jødiske mål, samt ved tiltagende debat vedrørende omskæring. Her observeres det at tonen der følger omskærelsesdebatten på nettet i mange tilfælde bliver skærpet.
Udover det positive fald i antallet af hændelser, ses det også som værende positivt at de ekstra grove hændelser såsom vold, trusler og diskrimination ikke har haft deres forekomst i 2020.
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2018. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation.
AKVAH har i 2018 registreret 45 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: 1) Overfaldssituationer og fysisk chikane, 2) trusler, 3) hærværk, 4) antisemitiske ytringer, 5) diskrimination og 6) anden chikane. Hændelserne fordeler sig på fire tilfælde af overfaldssituationer og fysisk chikane, et tilfælde af trusler, tre tilfælde af hærværk, 35 tilfælde af antisemitiske ytringer, et tilfælde af diskrimination og et tilfælde af anden chikane. Ud af de 45 registrerede antisemitiske hændelser er der tre hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.
De 45 registrerede antisemitiske hændelser i 2018 er 15 hændelser flere end antallet af registrerede
hændelser i 2017, der var på 30.
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2016. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation.
AKVAH har i 2016 registreret 22 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: Forsøg på drab, trusler, antisemitiske ytringer, hærværk og anden chikane. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af forsøg på drab, to tilfælde af trusler, 17 tilfælde af antisemitiske ytringer, et tilfælde af hærværk og et tilfælde af anden chikane. Ud af de 22 registrerede antisemitiske hændelser er der tre hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.
De 22 registrerede antisemitiske hændelser i 2016 er fire hændelser færre end antallet af
registrerede hændelser i 2015, der var på 26. Den eneste stigning i antallet af registrerede hændelser er sket inden for kategorien antisemitiske ytringer. I 2015 registrerede AKVAH 11 tilfælde af antisemitiske ytringer, som var den største hændelsesgruppe i det daværende år. Dette antal steg i 2016 til 17 registrerede tilfælde. Kategorien udgør således stadigvæk den største hændelsesgruppe.
Antallet af trusler, antallet af overfaldssituationer og fysisk chikane samt antallet af hærværkshændelser er derimod faldet. I 2015 blev der registreret syv tilfælde af trusler, mens der i 2016 blev registreret to tilfælde. Ligeledes blev der i 2015 registreret fire tilfælde af overfaldssituationer og fysisk chikane, mens der i 2016 ikke er blevet registreret sådanne tilfælde.
Der er også sket et fald i antallet af hærværksepisoder. I 2016 blev der registreret et tilfælde af hærværk, hvilket er et fald på to tilfælde i forhold til 2015. I både 2015 og 2016 er der blevet registreret ét tilfælde af kategorien drab og drabsforsøg. Generelt set er der registeret et samlet fald i antallet af ”grovere” antisemitiske hændelser fra 2015 til 2016.
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2015. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation.
Året 2015 er særligt, fordi det omfatter terrorangrebet på Københavns Synagoge. Natten mellem den 14. og 15. februar blev dansk-jødiske Dan Uzan myrdet af terroristen Omar El-Hussein, der havde palæstinensisk baggrund. AKVAH har ikke tidligere registreret antisemitisk motiverede mord, og det er så vidt vides første gang siden Anden Verdenskrig, at en jøde har mistet livet i Danmark, alene fordi vedkommende var jøde.
AKVAH har i 2015 registreret 26 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: Drab, overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer og hærværk. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af drab, fire tilfælde, der kan kategoriseres som overfaldssituationer og fysisk chikane, syv tilfælde af trusler, 11 tilfælde af antisemitiske ytringer
og tre tilfælde af hærværk. Ud af de 26 registrerede antisemitiske hændelser er der to hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske. Der er desuden én af de 26 registrerede hændelser, hvor det ikke har været muligt at afgrænse gerningstidspunktet til en specifik måned.
Det registrerede antal af antisemitiske hændelser i 2015 på 26 er 28 hændelser mindre end antallet af registrerede hændelser i 2014, der var på 54. Der er altså registreret omkring 50 % færre hændelser i 2015 end i 2014.
Når man ser nærmere på de enkelte hændelser, fremgår det, at det særligt er hændelser tilknyttet den ”mildeste” kategori, antisemitiske ytringer, som er blevet reduceret voldsomt i 2015. I 2014 registrerede AKVAH hele 39 tilfælde af antisemitiske ytringer. Dette tal blev i 2015 reduceret til 11 registrerede tilfælde. Mens kategorien antisemitiske ytringer i 2014 således kendetegnede omkring 75 % af det samlede antal registrerede hændelser, er denne andel faldet til omkring 40 % i 2015. Kategorien udgør dog stadigvæk den helt klart største hændelsesgruppe.
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet
af registrerede antisemitiske hændelser i
Danmark i 2013. Rapporten er udarbejdet på
grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør
en del af Det Jødiske Samfund i Danmarks
sikkerhedsorganisation.
AKVAH har i 2013 registreret op til 43 antisemitiske
hændelser i Danmark fordelt på følgende
kategorier: overfaldssituationer og fysisk
chikane, trusler, antisemitiske ytringer og hærværk.
Hændelserne fordeler sig på fire tilfælde,
der kan kategoriseres som overfaldssituationer
og fysisk chikane, tre tilfælde af trusler, 31 tilfælde
af antisemitiske ytringer og fem tilfælde
af hærværk.
Ud af de 43 registrerede antisemitiske hændelser
er der seks hændelser, hvor det er vurderet,
at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.
Det registrerede antal af antisemitiske hændelser
i 2013 på 43 modsvarer omtrent antallet
af registrerede hændelser i 2012, der var på
41. Der er således ikke sket nogen forbedringer
trods øget politisk opmærksomhed ved eksempelvis
Københavns Kommunes høring om antisemitisme
i København i februar 2013. Høringen
har endda ledt til en række yderligere antisemitiske
hændelser særligt for en ung jødisk teenager,
der valgte at stå frem med sin historie.
En positiv udvikling er dog, at antallet af overfaldssituationer
og fysisk chikane er blevet
halveret fra otte hændelser i 2012 til fire i 2013,
og at hærværksepisoderne desuden er blevet
reduceret fra otte hændelser i 2012 til fem i
2013. Der er herudover ikke registreret tilfælde
af diskrimination mod jøder i 2013. Antallet af
trusler er imidlertid uændret med tre hændelser
i både 2012 og 2013, og antallet af antisemitiske
ytringer er steget fra 17 til 31 hændelser,
således at antisemitiske ytringer kendetegner
næsten 75% af det samlede antal registrerede
hændelser i 2013.
En sammenligning af antallet af registrerede
hændelser fordelt på årets 12 måneder viser,
at september adskiller sig særligt fra resten af
året, fordi omkring en tredjedel af hændelserne
i både 2012 og 2013 finder sted i denne må-
ned. Begge år lå der mange jødiske helligdage i
september, og der har derfor været en større
tilstedeværelse af jøder i det offentlige rum omkring
jødiske institutioner, herunder Københavns
Synagoge, hvor mange af hændelserne har
fundet sted. Det tyder på, at antallet af antisemitiske
hændelser øges, når jøders synlighed
i det offentlige rum stiger.
Det er uklart, hvorvidt de registrerede antisemitiske
hændelser afspejler det egentlige
niveau af antisemitisme i Danmark. For det
første er der en vis usikkerhed, om det registrerede
antal antisemitiske hændelser afspejler
det virkelige antal hændelser. Der er formentlig
et vist mørketal på området, da AKVAH som
hovedregel kun registrerer hændelser, hvor
folk selv henvender sig. For det andet er det en
mulighed, at antallet af antisemitiske hændelser
holdes kunstigt nede, fordi mange jøder undgår
synlighed af frygt for antisemitisme. Med andre
ord kunne man formentlig forvente, at antallet
af hændelser var højere, hvis danske jøder var
mere synlige i gadebilledet.
