Search results

Your search found 217 items
You ran an advanced options search Previous | Next
Sort: Relevance | Topics | Title | Author | Publication Year View all 1 2 3 4 5
Home  / Search Results
Date: 2019
Abstract: De groei van antisemitisme in Nederland komt overeen met de trends in andere landen: ook in het Verenigd Koninkrijk, Frankrijk en Duitsland kwamen het afgelopen jaar vaker anti-Joodse incidenten voor. Met name in de directe omgeving steeg het aantal antisemitische incidenten sterk. De stijging in deze categorie was 67 procent. Het gaat hier om voorvallen op school, op het werk of tussen buren. Juist deze incidenten hebben doorgaans een grote impact en zijn daardoor extra schrijnend. Zo registreerde CIDI een melding van een Joodse scholier, die in de klas en in groepsapps opmerkingen te horen krijgt als “alle Joden moeten dood” en “ga terug naar de gaskamer”. De school neemt pas na veel aandringen maatregelen en het pesten neemt pas af wanneer de leerling (op eigen verzoek) wordt overgeplaatst naar een andere klas. De door CIDI geregistreerde incidenten vormen hoogstwaarschijnlijk het topje van de antisemitische ijsberg in Nederland. Onderzoek door het Fundamentele Rechtenagentschap van de EU geeft aan dat slechts 25 procent van de Joodse Nederlanders, die de afgelopen vijf jaar slachtoffer werden van antisemitisme, hun ervaring meldde bij een instantie (zoals CIDI) of aangifte deed bij de politie. Veel antisemitisme speelt zich dus af onder de radar. CIDI maakt zich zorgen over de toename van antisemitisme en wil een duidelijk actieplan van de overheid om dit probleem te bestrijden. Het is hoog tijd dat politie en justitie specifiek aandacht besteden aan antisemitisme en het probleem goed in kaart brengen. Ook moet worden geïnvesteerd in opsporing en vervolging van daders – nu is het zo dat slachtoffers na een aangifte soms jaren wachten voordat er vervolging plaatsvindt. Steeds meer mensen denken dat melden of aangifte doen geen zin heeft. Antisemitisme dreigt hierdoor steeds verder onder de radar te verdwijnen. Deze zorgwekkende trend kan alleen worden gekeerd wanneer de overheid met een serieuze, transparante en krachtdadige aanpak van het probleem komt. De aanpak van antisemitisme kan echter niet beperkt blijven tot politie en justitie. CIDI wil dat docenten ondersteuning krijgen bij het bestrijden van antisemitische vooroordelen en complottheorieën in de klas. Inburgeringstrajecten voor nieuwe Nederlanders moeten aandacht besteden aan antisemitisme en benadrukken dat rechten van minderheden in Nederland worden gerespecteerd. En wanneer antisemitisme zich voordoet – op straat, op school, op internet – is het belangrijk dat men zich er duidelijk tegen uitspreekt. We mogen antisemitisme niet normaal gaan vinden.
Date: 2014
Date: 2015
Date: 2019
Abstract: CST recorded a record high total of 1,652 antisemitic incidents in the UK in 2018. 2018 was the third year in a row that CST has recorded a record high incident total and means the problem of rising antisemitism in our country continues to grow.

The 1,652 antisemitic incidents CST recorded in 2018 represent a 16 per cent rise from the 1,420 incidents recorded in 2017. These 1,652 incidents were spread throughout the year, with over 100 incidents recorded in every month for the first time in any calendar year; indicating that a general atmosphere of intolerance and prejudice is sustaining the high incident totals, rather than a one-off specific ‘trigger’ event. In addition to more general background factors, the highest monthly totals in 2018 came when the problem of antisemitism in the Labour Party was the subject of intense discussion and activity, or when violence surged temporarily on the border between Israel and Gaza; suggesting that these events, and reactions to them, also played a role in 2018’s record total.

The highest monthly totals in 2018 came in May, with 182 incidents; April, with 151 incidents; August, with 150 incidents; and September, with 148 incidents. It is likely that these higher monthly totals were partly caused by reactions to political events in the UK and overseas, involving the Labour Party and violence on the border of Israel and Gaza, during those months.

CST recorded 148 antisemitic incidents in 2018 that were examples of, or took place in the immediate context of, arguments over alleged antisemitism in the Labour Party. Of these 148 incidents, 49 occurred in August, 16 in September and 15 in April. These were all months in which allegations of antisemitism in the Labour Party attracted significant media and political attention. Also in April and May, several Palestinians were killed and many injured in violence connected to protests at the border between Israel and Gaza. CST recorded 173 antisemitic incidents in 2018 that showed anti-Israel motivation alongside antisemitism, of which 47 incidents – over a quarter – occurred in April and May. In 2018 as a whole, CST recorded 84 antisemitic incidents that showed far right motivation, and 13 that showed Islamist motivation.

The 182 incidents recorded by CST in May is the highest monthly total CST has recorded since August 2014, when Israel and Hamas last fought a sustained conflict over Gaza, and is the fourth-highest monthly total CST has ever recorded.

2018 saw an increase in the number and proportion of antisemitic incidents that used political or extremist language and imagery. Forty-five per cent of the incidents recorded by CST in 2018 involved the use of extremist language or imagery alongside antisemitism, compared to 30 per cent of incidents recorded in 2017. Not all of these incidents revealed a clear, single ideological motivation: many involved the varied and confused use of different extremist motifs, drawn from a broad reservoir of antisemitic sources. Of the 1,652 antisemitic incidents recorded during 2018, 456 involved language or imagery relating to the far right or the Nazi period; 254 involved references to Israel and the Palestinians, alongside antisemitism; and 29 involved references to Islam and Muslims. In 285 incidents, more than one type of extremist discourse was used.
Date: 2011
Date: 2018
Abstract: In welchen Manifestationen tritt Antisemitismus im digitalen Zeitalter in Erscheinung? Wie, wo und von wem werden judenfeindliche Inhalte artikuliert und verbreitet?Welche Stereotype werden kodiert, welche Argumente benutzt? Welche Rolle spielen Emotionen und irrationale Affektlogik beim aktuellen Einstellungs- und Verbalantisemitismus? Inwiefern hat das Internet die Verbreitung und Intensivierung von Antisemitismen akzeleriert und forciert? Wie lassen sich die modernen Ausprägungen
des Judenhasses wissenschaftlich beschreiben, einordnen und erklären?

Die von der DFG vier Jahre lang geförderte Langzeitstudie zur Artikulation, Tradierung, Verbreitung und Manifestation von Judenhass im World Wide Web1 hat diese Fragen im Rahmen der empirischen Antisemitismusforschung systematisch und datenreich
untersucht.

Weltweit, so scheint es seit Jahren, nimmt die Artikulation und Verbreitung von Antisemitismen, insbesondere über das Web 2.0, stark zu. Diese Entwicklung in der virtuellen Welt korreliert in der realen Welt mit judenfeindlichen Übergriffen und Attacken, Drohungen und Beleidigungen sowie dem „neuen Unbehagen d.h. Furcht und Sorge in den jüdischen Gemeinden Deutschlands und Europas.

Dieser Eindruck, der sich bislang nur durch Einzelfälle dokumentiert sah (und deshalb zum Teil bezweifelt oder als subjektives „Gefühl“ in Frage gestellt wurde), wird nun durch die empirischen Daten der vorliegenden Langzeitstudie wissenschaftlich bestätigt.

Durch die Spezifika der Internetkommunikation (Reziprozität, aktive Netzpartizipation, Schnelligkeit, freie Zugänglichkeit, Multimodalität, Anonymität, globale Verknüpfung) und die steigende Relevanz der Sozialen Medien als meinungsbildende Informationsquelle in der Gesamtgesellschaft hat die schnelle, ungefilterte und nahezu grenzenlose Verbreitung judenfeindlichen Gedankengutes allein rein quantitativ ein Ausmaß erreicht, das es nie zuvor in der Geschichte gab. Die Digitalisierung der Informations-und Kommunikationstechnologie hat „Antisemitismus 2.0“ online schnell, multipel, textsortenspezifisch diffus und multimodal multiplizierbar gemacht. Jeden Tag werden Tausende neue Antisemitismen gepostet und ergänzen die seit Jahren im
Netz gespeicherten und einsehbaren judenfeindlichen Texte, Bilder und Videos. Im 10-Jahres-Vergleich hat sich die Anzahl der antisemitischen Online-Kommentare zwischen 2007 und 2018 z.T. verdreifacht. Es gibt zudem kaum noch einen Diskursbereich
im Netz 2.0, in dem Nutzer_innen nicht Gefahr laufen, auf antisemitische Texte zu stoßen, auch wenn sie nicht aktiv danach suchen.
Date: 2017
Abstract: Le nombre d’actes antisémites ayant donné lieu à un dépôt de plainte est passé de 808 en 2015 à 335 en 2016. Soit une baisse de 58%.

Le déploiement du plan de protection statique par l’opération Sentinelle à travers la France a, selon toute vraisemblance, contribué activement et dans des délais courts à cette baisse. Les effets à moyen et long termes des plans gouvernementaux luttant contre le racisme et l’antisémitisme sont très attendus pour continuer à réduire le nombre d’actes racistes et antisémites encore trop nombreux.

Relevons derrière ces chiffres encourageants certaines réalités qui doivent être intégrées à
l’analyse :

-L’ultra violence et le terrorisme, qui ciblent les Juifs en France, éclipsent souvent l’antisémitisme « du quotidien ». De très nombreuses victimes d’agressions verbales ou de violences légères antisémites ne déposent plus plainte. Elles cèdent à une
habituation ou à une banalisation. Le curseur de l’antisémitisme est allé si loin dans la terreur que les « signaux plus faibles » ne sont plus dénoncés ; alors que leur gravité et conséquences désastreuses restent entières.

-1 acte raciste sur 3 commis en France en 2016 est dirigé contre un Juif alors que les Juifs représentent moins de 1% de la population.

-Depuis de nombreuses années, il existe un glissement fort des propagandes et discours antisémites des anciens supports vers Internet. Or, à ce jour, le recensement exhaustif des incitations à la haine ou à la violence antisémites sur le Net n’existe pas.

-L'antisionisme et la haine d'Israël grandissants œuvrent comme des paravents masquant, décomplexant, voire légitimant l’antisémitisme. Comment mesurer et étudier un phénomène pour le combattre si on lui permet de se dissimuler ? Comment
cautionner un délit par un autre délit ?
Date: 2017
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2016. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation.

AKVAH har i 2016 registreret 22 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: Forsøg på drab, trusler, antisemitiske ytringer, hærværk og anden chikane. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af forsøg på drab, to tilfælde af trusler, 17 tilfælde af antisemitiske ytringer, et tilfælde af hærværk og et tilfælde af anden chikane. Ud af de 22 registrerede antisemitiske hændelser er der tre hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.

De 22 registrerede antisemitiske hændelser i 2016 er fire hændelser færre end antallet af
registrerede hændelser i 2015, der var på 26. Den eneste stigning i antallet af registrerede hændelser er sket inden for kategorien antisemitiske ytringer. I 2015 registrerede AKVAH 11 tilfælde af antisemitiske ytringer, som var den største hændelsesgruppe i det daværende år. Dette antal steg i 2016 til 17 registrerede tilfælde. Kategorien udgør således stadigvæk den største hændelsesgruppe.

Antallet af trusler, antallet af overfaldssituationer og fysisk chikane samt antallet af hærværkshændelser er derimod faldet. I 2015 blev der registreret syv tilfælde af trusler, mens der i 2016 blev registreret to tilfælde. Ligeledes blev der i 2015 registreret fire tilfælde af overfaldssituationer og fysisk chikane, mens der i 2016 ikke er blevet registreret sådanne tilfælde.

Der er også sket et fald i antallet af hærværksepisoder. I 2016 blev der registreret et tilfælde af hærværk, hvilket er et fald på to tilfælde i forhold til 2015. I både 2015 og 2016 er der blevet registreret ét tilfælde af kategorien drab og drabsforsøg. Generelt set er der registeret et samlet fald i antallet af ”grovere” antisemitiske hændelser fra 2015 til 2016.
Date: 2016
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2015. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation.

Året 2015 er særligt, fordi det omfatter terrorangrebet på Københavns Synagoge. Natten mellem den 14. og 15. februar blev dansk-jødiske Dan Uzan myrdet af terroristen Omar El-Hussein, der havde palæstinensisk baggrund. AKVAH har ikke tidligere registreret antisemitisk motiverede mord, og det er så vidt vides første gang siden Anden Verdenskrig, at en jøde har mistet livet i Danmark, alene fordi vedkommende var jøde.

AKVAH har i 2015 registreret 26 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: Drab, overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer og hærværk. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af drab, fire tilfælde, der kan kategoriseres som overfaldssituationer og fysisk chikane, syv tilfælde af trusler, 11 tilfælde af antisemitiske ytringer
og tre tilfælde af hærværk. Ud af de 26 registrerede antisemitiske hændelser er der to hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske. Der er desuden én af de 26 registrerede hændelser, hvor det ikke har været muligt at afgrænse gerningstidspunktet til en specifik måned.

Det registrerede antal af antisemitiske hændelser i 2015 på 26 er 28 hændelser mindre end antallet af registrerede hændelser i 2014, der var på 54. Der er altså registreret omkring 50 % færre hændelser i 2015 end i 2014.

Når man ser nærmere på de enkelte hændelser, fremgår det, at det særligt er hændelser tilknyttet den ”mildeste” kategori, antisemitiske ytringer, som er blevet reduceret voldsomt i 2015. I 2014 registrerede AKVAH hele 39 tilfælde af antisemitiske ytringer. Dette tal blev i 2015 reduceret til 11 registrerede tilfælde. Mens kategorien antisemitiske ytringer i 2014 således kendetegnede omkring 75 % af det samlede antal registrerede hændelser, er denne andel faldet til omkring 40 % i 2015. Kategorien udgør dog stadigvæk den helt klart største hændelsesgruppe.
Date: 2016
Abstract: Denne rapporten presenterer HL-senterets undersøkelse av hvorvidt og hvordan antisemittisme kommer til uttrykk i et utvalg
norske medier. Undersøkelsen har tatt utgangspunkt i et begrenset og strategisk utvalg saker fra redigerte nyhetsmedier og
kommentarfelt fra nettaviser og én av de utvalgte nyhetsmedienes Facebook-sider. Det er gjort kvantitative innholdsanalyser
av totalt 824 artikler og 2689 kommentarer. Det er også gjort en rent kvalitativ gjennomgang av cirka 250 Twitter-meldinger tilknyttet
emneknaggen «jøde», fra perioden 14. juli 2010 – 28. mai 2016.

Undersøkelsen viser at negative og problematiske utsagn og ytringer om jøder eksisterer i både de redigerte nyhetsmediene
og kommentarfeltene. Samlet sett er likevel slike ytringer, og spesielt eksplisitte antisemittiske utsagn, relativt lite utbredt i
det undersøkte materialet. Fremstillinger av jødene som en kollektiv størrelse og ansvarliggjøring av jøder for staten Israels politikk
er de problematiske uttrykksformene som har høyest forekomst i det undersøkte materialet. Den vanligste formen for
slike ytringer er generaliserende sammenblandinger av jøder som gruppe og staten Israel, og oppfordringer om at jøder som
gruppe skal ta tydelig avstand fra israelske handlinger. I blant refereres det også til «amerikanske jøder» eller «norske jøder»
som en enhet med felles meninger, interesser og mål. Det er videre en viss forekomst av ytringer som sammenlikner Israels
politikk overfor palestinerne med den nazistiske jødeforfølgelsen og negative utsagn som spiller på forestilte negative trekk ved
jødisk religion. I enkelte av kommentarfeltene forekommer tradisjonelle konspiratoriske antisemittiske forestillinger.

De problematiske enkeltutsagnene i redigerte nyhetsmedier er mest utbredt i leserbrev, kronikker og debattinnlegg som er
skrevet av eksterne bidragsytere, mens de kommer sjeldnere til uttrykk i redaksjonelle kronikker, ledere og nyhetsartikler tilknyttet
medienes egne medarbeidere. Slike ytringer utløser imidlertid i de fleste tilfeller konkrete tilsvar og reaksjoner, og blir dermed sjeldent
stående uimotsagt. Problematiske og til dels jødefiendtlige ytringer er noe mer utbredt i artikler som også inneholder uttalte
Israel-kritiske standpunkter. Samtidig har et tydelig flertall av de Israel-kritiske artiklene overhodet ikke forekomst av problematiske/
negative utsagn om jøder. Mange av de problematiske ytringene i de redigerte mediene er utslag av upresis og ubevisst språkbruk,
og sjeldent et uttrykk for antisemittiske intensjoner. Eksplisitte antisemittiske ytringer forekommer i svært liten grad i denne delen
av mediene.

Enkelte av de jødefiendtlige ytringene tenderer til å være mer eksplisitt uttrykt i kommentarfeltene.På samme måte som i de redigerte
nyhetsmediene har negative/problematiske ytringer om jøder i kommentarfeltene noe høyere forekomst i sammenheng med Israel-kritiske standpunkter. Det er imidlertid kommentarfeltene under saker om antisemittisme og Holocaust som utmerker seg ved å ha
høyest forekomst av problematiske og jødefiendtlige ytringer. Slike saker aktiverer også et klart flertall av de groveste konspiratoriske
antisemittiske ytringene. Selv om denne type ytringer er relativt lite utbredt også i de undersøkte kommentarfeltene, viser mangfoldet
blant de groveste antisemittiske uttrykkene en bemerkelsesverdig kontinuitet i det antisemittiske tankegodset.
Twitter-meldingene tilknyttet emneknaggen «jøde» skiller seg fra det øvrige undersøkte materialet. Selv om et mindretall
av meldingene spiller på antisemittiske klisjeer, er koplingen av denne emneknaggen til penger og moralske avvik innenfor
økonomi og profitt et gjennomgående trekk.Slike meldinger refererer ikke til faktiske eller forestilte jøder, men viser bl.a. til venners
gjerrighet, overdreven sparsomhet og kollegers lave arbeidsmoral. #jøde blir altså brukt som en metafor for slette karaktertrekk,som uvilje mot å betale gjeld, uærlig profittog latskap. Slike ytringer refererer til klassiske forestillinger i den moderne antisemittismen,og inngår i en historisk norsk satirisk tradisjon.

Date: 2018
Abstract: Het Centrum Informatie en Documentatie Israel (CIDI) maakt zich zorgen over het toenemende antisemitisme op internet en in de landelijke en lokale politiek. Op internet en via sociale media worden holocaustontkenning en complottheorieën over internationale Joodse samenzweringen breed verspreid. Dit soort beelden kunnen zich omzetten in haat en daadwerkelijke verbale of fysieke agressie tegen Joden.

Zorgwekkend zijn ook politieke uitingen met een antisemitische lading. CIDI-directeur Hanna Luden: ‘De grenzen van waar legitieme kritiek op Israel overgaat in antisemitisme worden opgezocht en steeds vaker overschreden’. Dieptepunt is een afbeelding op Facebook van de politieke partij DENK waarin de machtige Joodse lobby in het schaduwduister opereert; dit in verwijzing naar de beruchte antisemitische Protocollen van de Wijzen van Sion. Uitspraken over de ‘lange arm van Israël en de Joden’ en een WhatsAppgroep waar ‘Marokkaanse joden’ van de PvdA uitgemaakt zijn voor ‘verraders van onze gemeenschap’ zijn onaanvaardbaar, aldus Hanna Luden.

CIDI heeft in 2017 voor het eerst antisemitische uitingen op internet en in het politieke domein apart geregistreerd. Het gaat om 7 incidenten in het politieke domein en 24 op internet die bij CIDI zijn gemeld en die vervolgens zijn onderzocht en getoetst aan de definitie van antisemitisme die CIDI hanteert (zie de monitor). De werkelijke omvang van het aantal antisemitische uitingen via internet en sociale media is veel groter. Het door de overheid ingestelde Meldpunt Internet Discriminatie (MiND) registreerde in 2017 236 meldingen van antisemitisme. Dit is 17% van het totaal aantal meldingen over discriminatie. Dat is een hoog percentage, gegeven dat de Joodse minderheid slechts 0,3% van de Nederlandse samenleving uitmaakt.

Uit de vandaag gepubliceerde ‘Monitor antisemitische incidenten in Nederland 2017’ van het CIDI blijkt verder dat het aantal antisemitische incidenten (internet niet meegerekend) vorig jaar uitkwam op 113, een lichte stijging ten opzichte van 2016. Onder dat aantal vielen 28 bekladdingen en vernielingen, waaronder het ingooien van ruiten van het Joodse restaurant HaCarmel en van de Joodse instelling Chabad Central te Amsterdam. Er werden vier geweldsincidenten geregistreerd, waaronder ernstige mishandelingen van een Joods Syrische vluchteling en twee Joodse toeristen uit Israel.

Het CIDI vindt dat geweldsmisdrijven vanuit antisemitische of anderszins discriminerende motieven zwaarder moeten worden bestraft. Wanneer iemand wordt aangevallen vanwege zijn of haar afkomst of geloof raakt dat namelijk niet alleen het individu maar de groep als geheel. Antisemitisch geweld heeft grote impact op het gevoel van onveiligheid in de gehele Joodse gemeenschap.

Een andere belangrijke aanbeveling is dat de Werkdefinitie Antisemitisme van de International Holocaust Remembrance Alliance door relevante organisaties en overheden wordt overgenomen en juridisch bindend verklaard. Momenteel wordt antisemitisme in de Nederlandse wet niet omschreven, waardoor het lastig te bestrijden is, zeker wanneer oude antisemitische vooroordelen en complottheorieën worden gerecycled door het woord ‘joden’ te vervangen door ‘zionisten’. Een heldere definitie helpt relevante actoren (politie, OM, onderwijs) antisemitisme te herkennen en te bestrijden. Een algemeen aanvaarde definitie van antisemitisme kan ook gebruikt worden op scholen en bijvoorbeeld bij de toetsing van subsidieaanvragen van maatschappelijke en religieuze instellingen.
Abstract: One of the most important preconditions of the fight against anti-Semitism is possessing knowledge of the prevalence of anti-Semitism and the reasons behind it. Consequently, the main objective of Action and Protection Foundation (APF) is to fll this knowledge gap. APF monitors Hungarian public events and media on a monthly basis and points out anti-Semitic actions. Without analyzing and evaluating the data collected by the regular monthly monitoring activity, there is no real protection for the community. In this semiannual report, we summarize the results of our monitoring activity between January and June 2017. The report deals with two different kinds of actions: anti-Semitic hate crimes and incidents generated by hatred. In this report, we call both of these two actions hate crimes. In both cases, it is an important criterion that anti-Semitism is identifed in the background as the main driver

Az antiszemitizmus elleni küzdelem egyik legfontosabb feltétele a zsidóellenesség okainak pontos ismerete és az antiszemitizmus valódi elterjedtségének vizsgálata. A Tett és Védelem Alapítvány (TEV) fő célja ezért a kérdést övező ismerethiány felszámolása. A TEV havi rendszerességgel, szakmailag megalapozott módon figyeli a magyar közéleti eseményeket, a különböző médiumokat, és azonosítja az antiszemita megnyilvá- nulásokat és cselekedeteket. A rendszeres havi monitoring tevékenység során összegyűjtött információk elemzése, értékelése nélkül nem lehet valós védelmet biztosítani a zsidó közösség számára. Ebben a féléves jelentésben a 2017. januártól júniusig terjedő időszak monitoring tevékenységének eredményeit foglaljuk össze. A jelentés kétféle cselekménnyel foglalkozik: az antiszemita gyűlölet bűncselekmé- nyekkel, illetve a gyűlölet motiválta incidensekkel. A jelentésben e kettőt összefoglalóan gyűlölet-cselekményeknek nevezzük. Mindkettő esetében fontos kritérium, hogy azok elkövetésének hátterében azonosíthatóan megjelenjen az antiszemita motiváció.

Author(s): Róna, Dániel
Date: 2017
Abstract: Az antiszemitizmus elleni küzdelem egyik legfontosabb feltétele a zsidóellenesség okainak pontos ismerete és az antiszemitizmus
valódi elterjedtségének vizsgálata. A Tett és Védelem Alapítvány (TEV) fő célja ezért a kérdést övező ismerethiány felszámolá-
sa. A TEV egyfelől havi rendszerességgel,szakmailag megalapozott módon fgyeli a magyar közéleti eseményeket és a sajtót, és
ezek alapján kimutatja az antiszemita megnyilvánulásokat és cselekedeteket. A rendszeres havi monitoringtevékenységgel összegyűjtött információk elemzése nélkül nem lehet valós védelmet biztosítani a közösség számára. Ebben az éves jelentésben a 2016 évi havi monitoringtevékenység eredményeit foglaljuk össze.

A jelentés kétféle cselekménnyel foglalkozik: az antiszemita gyűlölet-bűncselekményekkel, illetve a gyűlölet motiválta
incidensekkel. A jelentésben ezt a kettőt összefoglalóan gyűlöletcselekményeknek nevezzük. Mindkettő esetében fontos kritérium,
hogy azok elkövetésekor azonosítható az antiszemita motiváció. Az egyes kategóriák részletes meghatározása a módszertan fejezetben található.

Az események regisztrálásán kívül fontos azok különböző jellemzőinek számbavétele is. A havi jelentések adatait összegezve éves
jelentésünkben az eseteket incidenstípusokaz incidensek áldozatai és elkövetői, és a szervezettség szintje szerint elemeztük. 2016 -
ban az Alapítvány 48 antiszemita gyűlöletcselekményt azonosított: az esetszám csökkent a 2015. éves (52) monitoringtevékenység során zonosítottakhoz képest, de még mindig magasabb, mint a 2014. évi. (37). Az esetszámok havi hullámzása az elmúlt két év tendenciái alapján nagyfokú véletlenszerűséget mutatnak: politikai uborkaszezonban és évközben is tapasztaltunk már magasabb és alacsonyabb értékeket. A regisztrált cselekmények kicsivel több, mint háromnegyede, 77 százaléka a gyűlöletbeszéd kategóriájába tartozik, emellett még rongálást és fenyegetést észleltünk. A gyűlöletcselekmények kronológiáját külön fejezetben mutatjuk be.

A TEV nemcsak a közéleti-politikai antiszemita eseményeket térképezi fel, hanem a magyar társadalom zsidósághoz fűződő viszonyáról, ismereteiről és az antiszemitizmus elterjedtségéről szóló tudásunkat is bővíteni kívánja. Ennek érdekében Alapítványunk
megbízásából a Medián Közvéleményés Piackutató Intézeta korábbi évekhez hasonlóan 2016 novemberében átfogó, országos
reprezentatív felmérést végzett erről a témákól. A kutatás publikációja teljes terjedelemben magyar és angol nyelven is a TEV
honlapján található, az eredmények összefoglalását pedig ebben a jelentésben egy különálló fejezetben ismertetjük.

Az éves jelentés az antiszemitizmus okainak megértéséhez is hozzá kíván járulni. A „Gyűlöletcselekmények és gyűlölet motiválta
incidensek és társadalmi következményeik” című fejezetben a jelentés áttekinti a klasszikus és modern szociálpszichológiai,
történeti és kulturális magyarázatokat, majd mindegyik elmélet jelenkori érvényességét is teszteli: összeveti azokat a friss Medián-kutatás eredményeivel.

A monitoring és kutatás mellett Alapítványunk tevékenységében jelentős mértékben megjelenik a jogi segítségnyújtás és az
oktatás is. Jelentésünkben bemutatjuk azon jogszabályokat, amelyek jelenleg a gyűlöletcselekmények elleni küzdelem jogi kereteit
adják Magyarországon, valamint beszámllunk az általunk kezdeményezett 13 jogi eljárásról feloszlatási kérelem, kérvény,
munkaügyi kereset, törvényességi felügyeleti eljárás kezdeményezése és vádindítvány ügyekben.

Oktatási tevékenységünk a középiskoláknak kidolgozott programmal bővült, melynek keretében 35 intézményben több, mint
2100 diák vett részt az etika tantben lebonyolított előadásokon.

Jelentésünkben a vizsgált időszakban a nyilvánosság fgyelmét jelentős mértékben felkeltő kiemelt üggyel foglalkozunk
(esettanulmány). Az eset leírásán keresztül megfgyelhetjük, hogyan reagáltak a külön böző hivatalos és félhivatalos szervek, civil
szervezetek. 2014-ben a német megszállás emlékműve és a Sorsok Háza projekt kapott kiemelkedő fgyelmet, a 2015-ös évben
a Pázmány egyetemen bevezetett kötelező holokauszt-kurzust övező közódott 2017-re)
Date: 2018
Abstract: 150 actes antisémites recensés en 2017 dont 2 agressions physiques : deux jeunes enfants insultés et victimes de crachats. Un homme tabassé et insulté en pleine rue.

30% des actes recensés ont trait au négationnisme de la Shoah, 24% à la théorie du complot juif et 23% aux théories antisémites «classiques». Par ailleurs, la répartition des actes antisémites confirme que les réseaux sociaux concentrent la grande majorité des actes recensés dans ce rapport soit 46%. Une tendance observée depuis plusieurs années.

Au-delà du recensement des actes, la CICAD propose une analyse fine de la situation et des statistiques, tout en articulant des recommandations précises pour répondre à cette problématique.

Principaux vecteurs d’antisémitisme

L’extrême-droite : recrudescence de leurs activités en 2017 et intensification des liens entretenus par ces groupes dans tous les cantons romands et en France voisine.

A l’ère des fake news et des sites de « ré information», un nombre considérable de commentaires antisémites sur internet trouvent leur source dans le complotisme, particulièrement en ce qui concerne les milieux d’extrême-droite, d’extrême-gauche, islamistes ainsi que les mouvements dits de «dissidence ».

L’affaire Jonas Fricker, qui a défrayé la chronique en 2017, a mis en lumière un phénomène de plus en plus récurrent en Suisse : la banalisation de la Shoah, notamment dans les milieux dits antispécistes.

Ainsi, l’année 2017 est marquée par un antisémitisme qui prend racine dans des idéologies antisémites profondes et des concepts éculés.

Recommandations

La lutte contre le racisme et l’antisémitisme doit se concevoir dans une approche d’éducation et de prévention. Face à ces problématiques, la CICAD émet des recommandations - extraits :

- Introduction d’une reconnaissance de la qualité de partie pour les organisations afin qu’elles puissent agir face aux contrevenants à la norme pénale contre le racisme (article 261bis CP),

- Mise en place d’une étude afin de déceler une potentielle présence de préjugés racistes et antisémites dans les établissements scolaires.

La CICAD attend des Autorités qu’elles fassent preuve d’un engagement plus conséquent à lutter contre ce fléau qu’est l’antisémitism
Date: 2017
Abstract: CIDI registreerde in 2016 109 antisemitische incidenten in Nederland, tegenover 126 in 2015. In meer Europese landen, bijvoorbeeld in Frankrijk, is een daling geconstateerd. Deze cijfers zijn echter hoger dan vóór 2014, met 171 incidenten een piekjaar in verband met de oorlog in Gaza.

CIDI is verheugd over de daling, maar wijst tegelijk op de volgende twee punten: Na twee jaar is het aantal meldingen nog hoger dan in het ‘normale jaar’ 2013, toen heeft CIDI 100 incidenten geteld. Bovendien is de daling voor een groot deel toe te schrijven aan het dalen van het aantal scheld-email-berichten (van 12 in 2015 naar 7 in 2016); dit medium lijkt vervangen te worden door sociale media, waarover CIDI steeds meer meldingen ontvangt.

Sociale media hebben steeds meer invloed op de publieke opinie en het maatschappelijk veld. Daarom heeft CIDI besloten met ingang van 2017 incidenten op internet die op personen gericht zijn ook mee te nemen in de Monitor Antisemitische Incidenten.

Vooral het dalen van het aantal incidenten op scholen stemt positief. Helaas is het aantal incidenten rondom voetbal nog steeds hoog. (9 in 2016, 10 in 2015) en is het aantal scheldpartijen gestegen. In de categorie scheldpartijen en lastigvallen op straat heeft CIDI in 2015 24 incidenten geregistreerd, in 2016 waren het 25 incidenten.

Vandalisme (21 incidenten) en fysiek geweld (3 incidenten) vormen nog steeds een probleem. Ter vergelijking: in 2015 telden we 20 vandalisme- en 5 fysiek geweld incidenten. In 2016 telde CIDI 2016 3 meldingen in de ‘traditionele’ media. In 2015 telden we geen melding in deze categorie.

Het woord “Jood” wordt helaas steeds vaker als scheldwoord gebruikt. Steeds meer constateren we het gebruik hiervan bij (algemene, niet eens op Joden gerichte) scheldpartijen. CIDI vindt dit zeer verontrustend.

De Joodse gemeenschap wordt nog altijd bedreigd. Inlichtingen van antiterreurorganisaties in binnen- en buitenland geven aan dat joden bovenaan de “hitlijst” staan van terroristen. Daarom verdient de beveiliging van Joodse instellingen de hoogste prioriteit.

CIDI blijft wijzen op het belang van educatie vanaf jonge leeftijd, op scholen en op informele clubs zoals sportverenigingen.
Date: 2018
Abstract: CST recorded 1,382 antisemitic incidents in 2017, the highest annual total CST has ever recorded. The total of 1,382 incidents is an increase of three per cent from the 2016 total of 1,346 antisemitic incidents, which was itself a record annual total. The third highest annual total recorded by CST was 1,182 antisemitic incidents in 2014.

There has been a 34 per cent increase in the number of antisemitic incidents recorded in the category of Assaults in 2017: 145 incidents in 2017, compared to 108 in 2016. As in 2016, CST did not classify any of the assaults as Extreme Violence, meaning an attack potentially causing loss of life or grievous bodily harm. This is the highest annual total of Assaults recorded by CST, surpassing the 121 incidents recorded in 2009.

Antisemitic incidents recorded by CST occurred more in the first six months of 2017 than in the second half of the year. The highest monthly total in 2017 came in January with 155 incidents; the second highest was in April with 142 incidents; and the third highest was in February with 134 incidents reported. Every month from January to October, CST recorded a monthly incident total above 100 incidents. This continued an utterly unprecedented sequence of monthly totals exceeding 100 antisemitic incidents since April 2016, a run of 19 consecutive months. There were 89 incidents recorded in November and 78 in December. There is no obvious reason why November and December 2017 saw an end to this sequence, although historically CST has usually recorded fewer antisemitic incidents in December in comparison to other months. It is too soon to predict whether this decline in monthly incident totals towards the end of 2017 marks the beginning of a downward trend from the sustained highs of the past two years.

Previous record high annual totals in 2014 and 2009 occurred when conflicts in Israel and Gaza acted as sudden trigger events that caused steep, identifiable ‘spikes’ in antisemitic incidents recorded by CST. In contrast, in 2017 (as in 2016) there was not a sudden, statistically outlying large spike in incidents to cause and explain the overall record high.
Date: 2017
Abstract: Quelle est la fréquence des actes antisémites violents dans l’Europe d’aujourd’hui et quelles sont les tendances observables ? Dans quelle mesure les membres de la communauté juive sont-ils exposés dans les différents pays ? Qui sont les auteurs de ces crimes ?
Il est évidemment impératif de pouvoir répondre à ces questions aussi précisément que possible si l’on veut combattre efficacement l’antisémitisme, et en particulier l’antisémitisme violent.
Le travail présenté dans cette note tente d’établir une première comparaison des niveaux de violence antisémite dans différents pays en combinant les données relatives aux incidents fondées sur les rapports de police avec les résultats d’une enquête sur l’antisémitisme réalisée en 2012 par l’Agence des droits fondamentaux de l’Union européenne (FRA). Un échantillon de sept pays (Allemagne, Danemark, France, Royaume-Uni, Norvège, Suède et Russie) permet d’esquisser des analyses mais c’est surtout sur la base des données de quatre pays du panel (France, Royaume-Uni, Allemagne et Suède) que l’étude comparative a été rendue possible. C’est en France que l’exposition des Juifs à la violence antisémite semble la plus forte.
Concernant les auteurs d’actes antisémites violents, les données disponibles montrent, en Europe de l’Ouest, la prédominance de personnes de culture musulmane, alors qu’en Russie le profil qui prévaut est celui de militants d’extrême droite.
Les résultats présentés ici constituent une première contribution à une évaluation rigoureuse de l’antisémitisme violent dans les pays européens. Ce travail appelle à la construction d’indicateurs communs. La définition d’une mesure précise de l’antisémitisme est l’outil indispensable d’une lutte efficace contre ce redoutable préjugé, capable d’engendrer des comportements violents, y compris meurtriers.
Date: 2017
Abstract: How often do incidents of antisemitic violence occur in contemporary Europe, and what trends are
showing? How exposed are Jewish populations in different countries? Who commits these crimes? We
need to answer such questions as precisely as possible in order to effectively combat and prevent
antisemitism in general and violent antisemitism in particular, but we lack the knowledge to do so because
systematic studies of the subject are few and far between. As a step towards filling this research gap, the
current report presents some tentative findings about violent antisemitism in a sample of European
countries and proposes directions for further research.

Combining incident data based on police reporting with a 2012 survey on antisemitism carried out by
the European Union’s Fundamental Rights Agency (FRA), this report tentatively compares the levels of
antisemitic violence in different countries. The seven-country sample contains comparable data for France,
UK, Germany and Sweden only. Among these countries, Jews’ exposure to antisemitic violence appears to
have been highest in France, lower in Sweden and Germany, and lowest in the United Kingdom.
Figures for Norway, Denmark and Russia are not directly comparable because of differing data
sources. However, Russia clearly stands out with a very low number of incidents considering Russia’s
relatively large Jewish population. Russia is also the only case in which there is little to indicate that Jews
avoid displaying their identity in public.

Available data on perpetrators suggest that individuals of Muslim background stand out among
perpetrators of antisemitic violence in Western Europe, but not in Russia, where right-wing extremist
offenders dominate. Attitude surveys corroborate this picture in so far as antisemitic attitudes are far more
widespread among Muslims than among the general population in Western Europe.
The findings presented here are tentative. More and better data as well as more research are needed in
order to form a more accurate picture of the nature and causes of antisemitic violence, a prerequisite for
determining relevant countermeasures.
Date: 2017
Abstract: Hvor ofte forekommer antisemittiske voldshendelser i dagens Europa, og hvilken vei går utviklingen?
Hvor utsatt er de jødiske befolkningene i ulike land? Og hvem står bak ugjerningene? Effektiv forebygging
og bekjempelse er avhengig av at slike spørsmål besvares så presist som mulig, men vi mangler den
nødvendige kunnskapen ettersom svært lite forskning er gjort på feltet. Denne rapporten presenterer noen
tentative funn om voldelig antisemittisme i et utvalg europeiske land og foreslår retninger for videre
forskning.

Ved å bruke hendelsestall basert på anmeldelser i kombinasjon med EUs Fundamental Rights Agency
(FRA) sin spørreundersøkelse om antisemittisme fra 2012, er det mulig å foreta en begrenset og tentativ
sammenlikning av det antisemittiske voldsnivået på tvers av land. I denne rapportens utvalg foreligger
sammenliknbare data kun for Frankrike, Storbritannia, Tyskland og Sverige. Jøders utsatthet for
antisemittisk vold synes å være høyest i Frankrike, mindre i Sverige og Tyskland, og lavest i Storbritannia.
Tall for Norge, Danmark og Russland er ikke sammenliknbare på grunn av mangelfulle data. Vi har
telt 10 hendelser i Norge, 20 i Danmark og 33 i Russland for perioden 2005-2015. Nivået i Russland er
tilsynelatende svært lavt i forhold til vesteuropeiske land og gitt Russlands relativt store jødiske minoritet.
Russland er også det eneste landet der vi ikke har funnet indikasjoner på at jøder unngår å vise sin identitet
offentlig.

Tilgjengelige data tyder på at personer med bakgrunn fra muslimske land skiller seg ut blant dem som
begår antisemittiske voldshandlinger i Vest-Europa, men ikke i Russland, der høyreekstreme aktører
dominerer. Holdningsundersøkelser bygger opp under dette bildet for så vidt som antisemittiske
holdninger er betydelig mer utbredt blant muslimer enn befolkningen generelt i vesteuropeiske land.
Denne rapportens funn er tentative og ment som et oppspill til videre forskning. Bedre data og flere
systematiske studier er nødvendig for å danne et mer presist bilde av fenomenet og dets årsaker, hvilket
igjen er en forutsetning for å kunne bestemme relevante mottiltak.
Author(s): Jikeli, Günther
Date: 2017
Translated Title: 2017 Antisemitism Report
Date: 2018
Abstract: Im aktuellen Antisemitismusbericht dokumentiert das Forum gegen Antisemitismus (FgA) für das Jahr 2017 insgesamt 503 antisemitische Vorfälle – der höchste Wert seit Beginn der Aufzeichnungen!

Es handelt sich um gemeldete Fälle, die nach einer Überprüfung durch das FgA tatsächlich als antisemitisch eingestuft wurden. Es ist von einer höheren Dunkelziffer (nicht gemeldete Fälle) auszugehen. Die in den Bericht aufgenommenen Fälle werden vom FgA in sechs Kategorien eingeteilt.

Innerhalb eines Jahres stieg die Zahl von 477 auf 503 antisemitische Vorfälle. Über einen Zeitraum von drei Jahren hat sich die Gesamtzahl der gemeldeten Vorfälle sogar fast verdoppelt.

Betrachtet man jene Vorfälle, in denen die Betroffenen persönlich adressiert wurden (Beschimpfungen/Bedrohungen, Briefe/Anrufe, und Tätliche Angriffe), so ist ebenfalls eine Verdoppelung im gleichen Zeitraum erkennbar (s. Diagramm). Dieser Anstieg ist ein weiterer Hinweis darauf, dass es eine Enthemmung auf Seiten der Täter gibt, welche ihre Ressentiments in einer persönlich adressieren Form ausleben.

Fast zwei Drittel (62 %) der antisemitischen Handlungen können keinem ideologischen Hintergrund zugeordnet werden. Etwa 24 % aller zuordenbaren Fälle können auf einen rechten Hintergrund zurückgeführt werden, 10 % auf einen islamischen und 3 % auf einen linken Hintergrund. Wegen der hohen Zahl von ideologisch nicht zuordenbaren Fällen, kann keine Aussage darüber getroffen werden, welche Form von Antisemitismus die quantitativ größte ist: "Unsere Daten zeigen zwar nicht, von wo der meiste Antisemitismus kommt. Wenn wir uns jedoch darauf konzentrieren, was unsere Daten schon zeigen, dann erkennt man, dass Antisemitismus von überall kommt - und das ist nirgends zu akzeptieren!"
Translated Title: Antisemitism Report 2016
Date: 2017
Abstract: Depending on the study, anti-Semitic attitudes are to be encountered in 10 to 25 percent of the
population. The Swiss Federation of Jewish Communities (SIG) and the Foundation against
Racism and Anti-Semitism (GRA) show in their Anti-Semitism report for 2016 what happens
when attitudes become actions.

In 2016, the year under report, serious incidents were recorded from the spectrum of the extreme
Right: In October 2016, in Toggenburg, a concert was held featuring some notorious neo-Nazi
bands. According to media reports, around 5000 people attended the event.

A number of the bands appearing included songs with anti-Semitic content in their repertoire;
photos of the event show concertgoers giving the Hitler salute. A serious event likewise came to
light in October 2016: In one of their songs, members of a neo-Nazi band made death threats
against the SIG President and members of the SIG management. They also warned of bomb
attacks on Jewish institutions in Zurich.

In July the SIG received an E-mail containing blackmail threats. Jews were held responsible for
all the world’s misfortunes. The unknown sender demanded a large amount of money from the
SIG. If the SIG failed to pay up, the blackmailer threatened that “Jewish people in Switzerland will
bear the consequences”. Two incidents of physical violence occurred in Zurich: At a football
ground two Jewish youngsters asked other footballers if they could join in. The answer was:
“You’re Jews. There’s nothing here for Jews. S**t Jews”. The two Jewish youngsters were then
spat on. As they left they were followed by jeers of “Heil Hitler”. Again in Zurich, in April a Jewish
boy was the victim of massive anti-Semitic invective in the street and was spat on as he rode his
bicycle past three young people.

As the focus of his contribution the historian Daniel Rickenbacher, under the title “When hatred of
Jews creates unity”, looks at the cross-front phenomenon in Switzerland. Cross-fronts is the term
coined to describe associations which are formed between groups who are at opposite ends of
the political spectrum. Rickenbacher shows that in Switzerland informal interaction exists
between groupings on the Left, the Right, and Islamists. According to Rickenbacher, the
embedding of anti-Semitism in a range of different political spectra provides the basis for groups
to find common ground who would otherwise be assumed to be in complete opposition.
Date: 2016
Abstract: ה-SPCJ) שירות להגנת הקהילה היהודית) מפרסם דו"ח סטטיסטי על האנטישמיות בצרפת בשנת
2015
איסוף המידע בנושא המעשים האנטישמיים בצרפת מתבצע על-ידי ה-SPCJ בשיתוף פעולה הדוק עם
משרד הפנים הצרפתי
האנטישמיות בצרפת בשנת 2015 הייתה גבוהה באופן קיצוני, אלימה ביותרו ,נבעה ממקורות
צרפתיים פנימיים:
ב-2015 בוצעו בצרפת 808 מעשים אנטישמייםמ .ספר זה כולל אך ורק את המעשים שבעקבותיהם •
הוגשה בפועל תלונה למשטרה. מדובר במספר גבוה ביותר.
בשנת 2015 נלקחו 29 בני ערובה (גברים, נשים, ילדים ותינוקות) בסופרמרקט "היפר כשר". האירוע •
התרחש ב-9 בינואר 2015 .במהלך האירוע הוצאו להורג 4 בני אדם.
לראשונה הגיעה האנטישמיות בצרפת לרמה גבוהה באופן קיצוני, ללא כל קשר לסכסוך מזוין • כזה
או אחר במזרח התיכון.
בשנת 2015 שוב ספגו היהודים, המהווים פחות מ-%1 מאוכלוסיית צרפת, %40 מן המעשים •
הגזעניים שבוצעו בצרפת בכלל, ו-%49 מן התקיפות האלימות על רקע גזעני.
בשנת 2015 קיבלה משטרת צרפת בממוצע 2 דיווחים על מעשים אנטישמיים מדי יום. •
בשנת 2015 נרשם מספר גדול של עדויות מפי כאלה שנפלו קורבן למעשים אנטישמיים אולם בחרו •
שלא להגיש תלונה במשטרה על העלבונות האנטישמיים שהוטחו בהם, על האיומים שספגו או על
התקיפות ה"קלות" שבוצע נגדם, וזאת חרף העובדה שחודשים ספורים קודם לכן הוצאו יהודים
להורג רק בשל היותם יהודים.
עולה בהתמדה מספרם של יהודי צרפת הבוחרים להגר למדינות אחרות או המתכננים לעשות זאת. •
חלק ניכר מיהודי צרפת שוב אינו מצליח להבין איזה מקום תופסים היהודים באומה הצרפתית,
וחש שבנוסף לאי-הביטחון הפיזי שבו הם שרויים, המדינה כבר איננה מבינה אותם
Date: 2016
Abstract: Le SPCJ publie les statistiques et analyses de l’antisémitisme en France en 2015
Le recensement des actes antisémites commis sur le territoire français
réalisé par le SPCJ se fait en étroite coopération avec le Ministère de l’Intérieur.
L’antisémitisme en France en 2015 est extrêmement élevé, hyper-violent et endogène :
‣ 808 actes antisémites commis en France en 2015 ayant donné lieu à un dépôt de plainte.
Un nombre extrêmement élevé.
‣ En 2015, 29 personnes (hommes, femmes, enfants, bébés) sont prises en otage dans un
supermarché cacher le 9 janvier 2015. 4 personnes y sont exécutées.
‣ Pour la première fois, l’antisémitisme en France atteint un niveau extrêmement élevé
indépendamment de tout conflit armé au Proche Orient.
‣ En 2015, une fois de plus, les Juifs, qui représentent moins de 1% de la population totale,
sont la cible à eux seuls de 40% des actes racistes commis en France et de 49% des
violences racistes aux personnes.
‣ En France, en 2015, en moyenne, 2 actes antisémites sont recensés par la police chaque
jour.
‣ En 2015, de très nombreux témoignages de victimes d’actes antisémites évoquent leur
réticence à déposer plainte pour des insultes antisémites, des menaces ou des violences
légères alors que certains, quelques mois plus tôt, se sont fait exécuter, car Juifs.
‣ Le nombre de Juifs qui quittent ou envisagent de quitter la France pour rejoindre d’autres
pays ne fait qu’augmenter. Une grande partie des Juifs en France ne comprend plus sa
place dans la Nation, se sent incomprise au-delà même de son insécurité physique.
Date: 2014
Abstract: Denne rapport beskriver og analyserer antallet
af registrerede antisemitiske hændelser i
Danmark i 2013. Rapporten er udarbejdet på
grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør
en del af Det Jødiske Samfund i Danmarks
sikkerhedsorganisation.
AKVAH har i 2013 registreret op til 43 antisemitiske
hændelser i Danmark fordelt på følgende
kategorier: overfaldssituationer og fysisk
chikane, trusler, antisemitiske ytringer og hærværk.
Hændelserne fordeler sig på fire tilfælde,
der kan kategoriseres som overfaldssituationer
og fysisk chikane, tre tilfælde af trusler, 31 tilfælde
af antisemitiske ytringer og fem tilfælde
af hærværk.
Ud af de 43 registrerede antisemitiske hændelser
er der seks hændelser, hvor det er vurderet,
at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.
Det registrerede antal af antisemitiske hændelser
i 2013 på 43 modsvarer omtrent antallet
af registrerede hændelser i 2012, der var på
41. Der er således ikke sket nogen forbedringer
trods øget politisk opmærksomhed ved eksempelvis
Københavns Kommunes høring om antisemitisme
i København i februar 2013. Høringen
har endda ledt til en række yderligere antisemitiske
hændelser særligt for en ung jødisk teenager,
der valgte at stå frem med sin historie.
En positiv udvikling er dog, at antallet af overfaldssituationer
og fysisk chikane er blevet
halveret fra otte hændelser i 2012 til fire i 2013,
og at hærværksepisoderne desuden er blevet
reduceret fra otte hændelser i 2012 til fem i
2013. Der er herudover ikke registreret tilfælde
af diskrimination mod jøder i 2013. Antallet af
trusler er imidlertid uændret med tre hændelser
i både 2012 og 2013, og antallet af antisemitiske
ytringer er steget fra 17 til 31 hændelser,
således at antisemitiske ytringer kendetegner
næsten 75% af det samlede antal registrerede
hændelser i 2013.
En sammenligning af antallet af registrerede
hændelser fordelt på årets 12 måneder viser,
at september adskiller sig særligt fra resten af
året, fordi omkring en tredjedel af hændelserne
i både 2012 og 2013 finder sted i denne må-
ned. Begge år lå der mange jødiske helligdage i
september, og der har derfor været en større
tilstedeværelse af jøder i det offentlige rum omkring
jødiske institutioner, herunder Københavns
Synagoge, hvor mange af hændelserne har
fundet sted. Det tyder på, at antallet af antisemitiske
hændelser øges, når jøders synlighed
i det offentlige rum stiger.
Det er uklart, hvorvidt de registrerede antisemitiske
hændelser afspejler det egentlige
niveau af antisemitisme i Danmark. For det
første er der en vis usikkerhed, om det registrerede
antal antisemitiske hændelser afspejler
det virkelige antal hændelser. Der er formentlig
et vist mørketal på området, da AKVAH som
hovedregel kun registrerer hændelser, hvor
folk selv henvender sig. For det andet er det en
mulighed, at antallet af antisemitiske hændelser
holdes kunstigt nede, fordi mange jøder undgår
synlighed af frygt for antisemitisme. Med andre
ord kunne man formentlig forvente, at antallet
af hændelser var højere, hvis danske jøder var
mere synlige i gadebilledet.